RENT LIV på Skiveegnen 

På Skiveegnen er der aldrig rigtigt langt mellem mennesker. Vi kender og kerer os om hinanden, mens vi skaber rum for liv og drivkraftige fællesskaber. Vi bruger vores særlige sammenhængskraft og går forrest med grøn handling for at beskytte, benytte og udvikle vores egn fra Fur i nord til Flyndersø i syd – og fra Nordfjends i øst til Kås Hoved i vest.

Skiveegnens vekslende landskaber tilskynder liv i aktivt samspil med naturen. Mødet med den 199 km lange kyststrækning er et løfte om livskvalitet og unikke naturoplevelser, og vores særlige placering giver vitaminer til krop, sjæl og erhvervsliv. For naturliv og forretning hænger sammen, og med grøn respekt går vi på opdagelse i naturens spisekammer og aktivitetsmuligheder – og stiller det til rådighed for hinanden og andre i hele Danmark og langt ud over landets grænser.

Den grønne omstilling spirer overalt. I landsbyerne skal grønne tiltag være drivkraften for lokal vækst. I skole- og dagtilbuddene er grønne handlinger med til at danne vores børn og unge. I forenings- og kulturlivet giver bæredygtige aktiviteter ny inspiration til sammenhold og kreativitet. I erhvervslivet hylder vi entreprenørånden, bakker op om andelstanken og skaber banebrydende udviklingsprojekter i samarbejder med kommunen og uddannelsesinstitutionerne.

I mere end 40 år er vi gået forrest med vedvarende energi, bæredygtige klimaløsninger og cirkulær produktion. Vi har et særligt blik for grøn vækst og udvikling, og verden henter i dag inspiration hos os. Vi investerer i vores grønne viden og tiltrækker dem, der dyrker det bæredygtige: Borgere, virksomheder, foreninger, erhvervsturister, arbejdskraft og studerende. Vi har fokus på biodiversitet, miljø og klima. Vi skaber lokale løsninger på globale udfordringer, og vi udvikler en egn i balance.

Læs mere om RENT LIV og tilmeld nyhedsbrev

Besøg RENT LIV website

Vi anvender vi cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Læs mere om cookies