"Fællesskabet i musikken,
der er her i Skive,
det er bare så godt.
Og der er så mange forskellige fællesskaber,
man kan være med i.
Så det, synes jeg, er super fedt!"

-Marie Trinderup, Rødding

Kulturen lever i Skive Kommune

På hele Skiveegnen lever kulturen

Skive er en levende egn med masser af kulturtilbud. Vi sætter nemlig stor pris på kultur på Skiveegnen. Derfor er vores udgifter til kultur faktisk også over landsgennemsnittet*. Gå på opdagelse i kortet herunder og se billeder og video om kulturlivet på Skiveegnen. Se for eksempel 'Skive Festival' eller 'Danmark Dejligst'

 

Musikken spiller på Skiveegnen

Musikken fylder en hel del på Skiveegnen med Skive Festival, Opera ved Fjorden, koncerter i KulturCenter Limfjorden og i Skive Theater. Flere kendte musikere har deres rødder i Skive, for eksempel Duné, Mads Langer, Søren Balsner fra Carpark North. Måske er det ikke så underligt, for musikmiljøerne er mangfoldige. Skive Musikskole tilbyder undervisning til alle aldre, og også Ungdomsskolen-Skive har musikken som tilbud til de unge. Ikke mindst har de unge i Ungdomshuset 'Driverhuset' etableret en scene for upcoming og alternativ musik i KULT'en Skive.

 

Tag på opdagelse i de forskellige kulturattraktioner i Skive Kommune

En række unikke og spændende kulturattraktioner ligger i Skive Kommune. Det gælder eksempelvis Danmarks bedst bevarede middelalderborg, Spøttrup Borg, og Jeppe og Nanna Aakjærs kunstnerhjem, Jenle, og det nyrenoverede Skive Kunstmuseum. Desuden ligger Krabbesholm Højskole, der har speciale i kunst, arkitektur, design, grafisk design og litteratur, i smukke historiske bygninger i Krabbesholm Skov ved Skive Fjord.

 

Find kulturtilbud i Skive Kommune

Find vores forskellige kulturtilbud på Skiveegnen her. Du kan også finde en oversigt over løbende arrangementer i Skive Kommune på Skiveportalen.

Gå på opdagelse i kortet og find fortællinger om kulturlivet

Indlæs flere billeder

*Ifølge Kommuneguiden

 

 

Vil du vide mere om dine fritidsmuligheder i Skive Kommune?

Kontakt Julie 

Skive Kommune logo 
SKIVE.DK

 

Vi anvender vi cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Læs mere om cookies