"Det er noget, børnene nyder
-at blive beskidte og tumle
og se naturen og dyrene.
Det er et unikt børneliv,
man giver sine børn her"


- Brian og Natasja, Glyngøre

Familieliv i Skive Kommune

Tryg barndom med luft under vingerne

Her på Skiveegnen kan du give dine børn en tryg barndom. Faktisk er Skive Kommune en af de mest sikre kommuner i Danmark ifølge en undersøgelse fra Mikonomi.dk*. Vi vil gerne RENT LIV i Skive Kommune, og vi synes, at trygheden på vores egn er med til at give børnene frihed og luft under vingerne. For os hører det med til det gode børneliv. Gå på opdagelse i kortet herunder og se videoer og billeder af, hvordan det er at være barn på Skiveegnen. Tag for eksempel med til en dag i Jebjerg Børnehus, hvor nærvær og gode oplevelser er en fast del af hverdagen.

 

Rent Børneliv på Skiveegnen

At være barn i Skive Kommune er noget særligt. Vi bor på en egn, hvor vi har og vil RENT LIV og det inddrager vi selvfølgelig også i vores skoler og pasningstilbud. Alle børnene stifter bekendtskab med Fjorden, Livet, Maden og Energien. Hvad enten dit barn bliver passet i dagplejen, i vuggestuen eller i børnehaven får det kendskab til egnens værdier og kendetegn. I vores folkeskoler arbejder vi også aktivt med at styrke børnenes lokale identitet og stolthed ved at lade dem opleve, hvad der er særligt ved vores egn. Det kan eksempelvis være igennem svampejagt eller undervisning i vandkanten.

Læs mere om pasningstilbud i Skive Kommune og skolelivet i Skive Kommune. Du kan også gå på opdagelse i kortet herunder og se flere eksempler på, hvordan vi inddrager RENT LIV.

 

Godt og tæt uddannelsesmiljø i Skive

I Skive ligger stor set alle ungdomsuddannelses-institutioner dør om dør. Den samlede placering giver et tæt og godt uddannelsesmiljø. Skive har desuden gennem flere år været blandt de byer, hvor flest unge får en ungdomsuddannelse. Læs mere om uddannelseslivet i Skive Kommune eller få flere fakta om skoler og uddannelser i Skive Kommune i Kommuneguiden

*Læs hele analysen her.

Gå på opdagelse i kortet og find fortællinger om familielivet på Skiveegnen

Indlæs flere billeder

Skive Kommune logo 
SKIVE.DK

 

Vi anvender vi cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Læs mere om cookies